Racisme i den østrigske CBD-branche

Den 4. juni 2020 gik omkring 50.000 mennesker i forbindelse med »Black Lives Matter«-demonstrationen fra MQ i Wien til Karlsplatz. Deres mål? Sammen at stå op mod racisme og diskrimination. Udløseren var dengang politiets brutale drab på afroamerikaneren George Floyd. Også i Østrig er racisme stadig allestedsnærværende. Det spænder fra flere politikontroller over racistiske vittigheder til mord. Racisme bliver ofte stadig bagatelliseret eller endda normaliseret. I CBD- og cannabisbranchen kommer denne racisme især til udtryk i form af stereotyper og »reklamegags« på bekostning af dem, hvis hverdag bliver særligt negativt påvirket af det. Vi ser os selv som allierede i alle kampe for ligestilling og bruger derfor – også – vores platform til at oplyse om dette emne.

Dette emne er lige så vigtigt, som det er omfattende og komplekst. Der findes en lang række racistiske systemer, som den dag i dag griber ind i hinanden og dermed gør livet sværere for BIPoC-mennesker. Og selvom vi allerede flere gange har forsøgt at skrive og strukturere dette blogindlæg, står det klart, at ét indlæg aldrig kan beskrive alle aspekter af racisme og diskrimination. Det, vi derimod kan og vil koncentrere os om, er racisme og cannabis og sammenhængen med den hjemlige CBD-branche.

Hvad har cannabis og racisme overhovedet med hinanden at gøre?

Ved første øjekast er sammenhængen mellem cannabis og racisme måske slet ikke så tydelig. Men hvis vi kaster et blik ind i amerikanske fængsler eller lytter til dem, der er ramt af racistisk motiveret politivold, ser man: Det hænger meget tæt sammen.

Selvom cannabis ifølge anonyme undersøgelser bruges ligeligt af alle befolkningsgrupper i Amerika, sidder der alligevel 4x så mange BIPoC-mennesker i amerikanske fængsler for narkotikarelaterede forbrydelser som hvide. De bliver oftere kontrolleret af politiet, får hårdere straffe og mister ca. 3x så ofte livet på grund af dødelig politivold. I Østrig bliver mennesker af afrikansk herkomst uforholdsmæssigt ofte ofre for politivold. Igen og igen kommer det til voldelige overgreb og flere personkontroller på grund af formodede overtrædelser af narkotikaloven. For det meste bygger denne mistanke på ikke meget mere end de berørtes hudfarve.

Og hvad har det så præcis med CBD-branchen i Østrig at gøre?

Nogle af jer spørger måske jer selv nu, hvad alt dette har med den hjemlige CBD-branche at gøre. Indrømmet: Den østrigske CBD-branche er ikke årsagen til, at BIPoC-mennesker oplever diskrimination. Den er trods alt langt yngre end racismen i Østrig & Tyskland. Og alligevel bidrager den til det: Igen og igen bruger CBD-virksomheder stereotype fremstillinger af BIPoC-personer til at reklamere for deres produkter. Det er problematisk, fordi fremstillingen af BIPoC-mennesker i reklamer ofte er meget racistisk præget. Samtidig slår man her mønt på et stigma i »sjove reklamegags« navn – et stigma, som igen præger de berørtes hverdag massivt og begrænser deres frihed. Vi opfatter alle hele tiden, hvad der bliver kommunikeret til os i reklamer – selvom det ikke altid er bevidst. I disse tilfælde bliver det klart kommunikeret: BIPoC-mennesker tager og sælger cannabis!

Det er da bare for sjov?

Med humor har det hele i øvrigt ikke meget at gøre – selvom vi ofte hører reaktioner som »Men tag det dog for sjov!« eller »Jeg må godt lave den joke, for jeg er ikke racist!«. Desværre helt alvorligt: Denne form for stereotyper koster nogle mennesker livet. Racisme er altså ikke for sjov. Særligt kynisk for de berørte er ofte, at det er ikke-berørte mennesker, der tjener penge på disse vittigheder. Der er en lang tradition for at sige diskriminerende ting i humorens navn eller at fremstille dem, der ikke kan grine af det, som lyseslukkere.

Her kan et check-in med sig selv være ret nyttigt: Ville jeg synes, det var så sjovt, hvis jeg var den person, der ikke kan finde arbejde eller bolig, fordi det hvide flertalssamfund alligevel går ud fra, at jeg sælger stoffer? Hvordan ville jeg have det, hvis politiet igen og igen stoppede mig på vej hjem fra arbejde – bare fordi jeg eksisterer? Eller hvis mine venners familier forbød dem at omgås mig, fordi jeg kunne være en dårlig indflydelse, kun på grund af min hudfarve?

Hvide personer skal sjældent stille sig selv disse spørgsmål og oplever næppe denne form for negativ diskrimination. Ofte reagerer hvide mennesker også meget følsomt på dette emne, fordi de synes, at de jo ikke kan gøre for det, eller føler sig magtesløse og egentlig heller ikke ønsker denne tilstand. Hvis I genkender jer selv her og nu spørger jer selv, hvad I kan gøre ved det, er det allerede et vigtigt skridt:

Hvad kan vi alle gøre mod racisme?

Hvis I ser racistiske reklamer, så klag. Lad enten virksomheden direkte vide, hvad I mener, eller klag til Werberat. Lyt til de berørte uden at ville frakende dem deres oplevelser. Sig noget, når folk omkring jer siger racistiske ting, og prøv at forklare, hvorfor det er racistisk. For mennesker, der konstant oplever diskrimination, er det meget anstrengende og energikrævende hele tiden at skulle forklare, hvorfor noget er racistisk. Prøv at støtte virksomheder ejet af BIPoC-mennesker, og følg dem på sociale medier. Uddan jer om emnet, og brug de enorme mængder gratis ressourcer på internettet. Forvent ikke, at de berørte skal oplyse jer, fordi det »jo er i deres interesse«. Det er i alles interesse at skabe en verden, hvor alle føler sig trygge og godt tilpas.

Her er et par ressourcer, som vi alle har adgang til:

Rassismus Report fra ZARA

@verbuendete_r_sein

@saymyname_bpb

@wasihrnichtseht

Alice Hasters – Was weiße Menschen über Rassismus nicht hören wollen aber wissen sollten

Tupoka Ogette – Exit Racism

Begge bøger kan I også finde GRATIS på Spotify!