CBD er på alles læber for tiden og nævnes i forbindelse med alle mulige gener. Man hører og læser hele tiden, at CBD absolut ikke er farligt, og at alle derfor kan prøve det. For at I fra nu af også kan anbefale det til jeres bedstemødre med god samvittighed, kommer her en officiel udtalelse om CBD's sundhedsprofil fra ingen ringere end Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Den burde endegyldigt feje alle jeres resterende betænkeligheder (eller jeres bedstemødres) af bordet.
I juni 2018 offentliggjorde WHO en 28 sider lang rapport med navnet „Critical Review Report” om cannabidiol (CBD). Heri undersøgte organisationen stoffet CBD grundigt. Den belyste ikke kun anvendelsesmulighederne, men også eventuelle risici og uønskede reaktioner. Desuden indeholder rapporten en vurdering af den aktuelle forskningsstatus. Kort sagt: Hvad ved forskningen om CBD, og hvor anvendes det i sundhedsvæsenet. Så du ikke selv skal kæmpe dig igennem alle 28 sider, har vi samlet de vigtigste punkter for dig her.
CBD: Hvad er det nu helt præcist?
Cannabidiol, kort CBD, er en naturlig bestanddel af cannabisplanten, som i modsætning til THC ikke er psykoaktiv, og som mange snarere forbinder med ro og afslapning. En række studier, både med mennesker og dyr, beskæftiger sig netop med dette emne.
Resultaterne viser, at CBD og THC til dels har modsatrettede effekter: Mens THC kan forårsage hjertebanken eller øge blodtrykket, kendes denne effekt ikke fra CBD. Et forsøg med dyr, der blev udsat for en stresssituation, viste endda et fald i den forinden forhøjede puls og det forhøjede blodtryk.
Er CBD så farligt?
WHO vurderer, at CBD er ufarligt og ikke giftigt. Selv om ikke alle potentielle påvirkninger af CBD er fuldt udforsket endnu, kan man alligevel sige, at CBD har en meget lav såkaldt toksicitet, og at den menneskelige krop reagerer godt på CBD.
